Frk. tandløs

I morges kom hun til at bide lidt for hårdt sammen og blodet fossede ud. Lidt senere på morgenen fik Fiona mod til at rokke lidt med tanden og ud smuttede den. Mon ikke tandfeen kommer forbi i nat?
Fiona har emneuge i denne uge. De arbejder med Astrid Lindgren i anledningen af 100-året for hendes fødsel. Fiona arbejder i filteværkstædet (hårdt presset og manipuleret af mor - fyy mor!)
De filter et fælles billede, der skal udsmykke skolen de næste mange år. Fiona nålefilter heste til den store guldmedalje (man er vel en hestepige) og heldigvis synes hun det er sjovt.
Quiana er her indfanget med et af de allerførste smil. Hun har det efterhånden bedre i sin nakke. Vi har været ved kiropraktor 2 gange og skal derind igen i morgen. For første gang siden hendes første levedøgn er hun begyndt at sove lidt længere end de 15-20 minutter hun ellers har præsteret. Hun tager stadig en lang grådtur om aftenen, hvis vi har haft for meget på programmet i løbet af dagen.
Hvor er de skønne - mine to tøser - og jeg føler mig så uendelig heldig!
3 Comments:
Du ER heldig;-)
Knus Helle
By
Fru Schwartz, at 5:04 PM
Hov nu har jeg kigget herinde et par gange, men har da ikke læst noget om det mindste skud på stammens problem med nakken. Det lyder da ikke rart for sådan en lille størrelse.
Men du er heldig... det er 2 meget søde tøser du har :o)
- Lisen
By
Lise, at 7:37 AM
Ja, gu er du heldig - det er to skønne tøser, du har.
Uha, det er en stor ting at tabe en tand.
KH Tina
By
Tina/Chance-strikkeren, at 11:26 AM
Send en kommentar
<< Home